Vejledning

UU-Roskilde/Lejre vejleder unge op til 25 år. Vi vejleder dig om dine uddannelses- og jobmuligheder og støtter dig i at blive afklaret, så du bliver i stand til at vælge den uddannelse, der er den rette for dig. Her på siden kan du læse mere om vores vejledningstilbud.

Se mere om:

Hæfte om ungdomsuddannelser - Karriereguiden

Hvert år udgiver UU'erne i Region Sjælland et hæfte om ungdomsuddannelser i vores område. Det udleveres til alle elever i 8.-10.klasse og er tænkt som inspiration til uddannelsesvalget. Hæftet findes også i elektronisk udgave.

Karriereguiden

eVejledning og UddannelsesGuiden:

eVejledning er en landsdækkende mulighed for at få anonym vejledning om uddannelse og job. Du kan få vejledning dag, aften og weekend på telefon, chat og mail. eVejledning tilbyder også digitale møder, som du nemt kan deltage i. Du kan også finde os på sociale medier, hvor du kan få relevante nyheder om uddannelser, uddannelsesvalg og jobmuligheder. På UddannelsesGuiden finder du forskellige værktøjer, du kan bruge i dit valg af uddannelse. Vi glæder os til at møde dig.

Ungeguiden - en app:

Ungeguiden er en ny gratis app til unge mellem 14-25 år i Roskilde Kommune. Her kan du finde inspiration til uddannelsesvalg og kontaktoplysninger på professionelle, der kan støtte og vejlede inden for sundhed og trivsel, rusmidler, økonomi, bolig, jura, uddannelsesvejledning og fritid.

Ungeguiden app er én vej til det hele - om det er hjælp til at vælge ungdomsuddannelse, bryde med ensomhed, finde et rygestopkursus eller informationer om sociale fællesskaber og kulturelle tilbud.

Ungeguiden app’en er gratis og kan downloades her til hhv. Apple, Android og Windows.

Du kan finde mere information om app’en på Roskilde Kommunes hjemmeside her samt se filmen her.